Stenum Stenen

Foran Tolstrup-Stenum Friskole står Stenums imponerende sten som et symbol på fællesskab og styrken i at løfte i flok. Den store sten, der tidligere var et pejlemærke vest for byen, har en lang historie bag sig. Toppen blev sprængt af for at skaffe materiale til landevejsfyld og brobygning. Senere blev stenen yderligere sprængt, da den lå i vejen for vejen til Løkken og siden for ploven.

Den 1. juni 1937 meddelte Vendsyssel Tidende, at stenen var forsvundet. Men beboerne i Stenum vidste bedre. I 1982 blev resterne af stenen gravet frem og rejst i byen.

På stenens sprængte bagside kan man i dag studere larvikit i øjenhøjde – en unik mulighed for både store og små at beundre de centimeterstore krystaller.

Stenums sten ankom formentlig med Kattegat Isstrømmen under slutningen af Weichsel Istiden for 29.000-27.000 år siden. Isstrømmen transporterede bjergarter fra Oslo-området, herunder larvikit og dens “søskende,” rhombeporfyr.

Larvikitten dannedes i dybet, hvor den størknede langsomt, mens rhombeporfyren størknede hurtigt som lava på overfladen. Vulkanerne omkring Larvik var aktive under Perm-perioden for 290-250 millioner år siden.

I dag står Stenum Stenen som et storslået vidnesbyrd om både naturens og fællesskabets kraft.